Forældreterapi

Stå stærkere sammen som forældre – med mere ro, tydelighed og fælles retning.

 

Kontakt migLæs mere

Skab ro, retning og samarbejde som forældre

Forældreskabet er både det vigtigste og det mest udfordrende samarbejde, mange mennesker kender til. Der kan være mange grunde til, at det føles svært at finde fælles fodslag som forældre. Det kan være uenighed om grænser, forskelle i opdragelsesstil, manglende overskud i hverdagen eller dilemmaer omkring skærme og digitale vaner. Det kan også være, at I oplever gentagne konflikter, hvor I mister fokus på det, der er vigtigt for jeres barn og jeres familie.

Uanset hvilke udfordringer I står med, kan jeg hjælpe jer med at forstå jeres mønstre som forældre, styrke jeres samarbejde og skabe mere ro og tydelighed i jeres familieliv.

I min forældreterapi arbejder vi i et trygt og respektfuldt rum med fokus på både jeres individuelle reaktioner og jeres fælles dynamikker. Jeg hjælper jer med at sætte ord på, hvad der udfordrer jer, og giver jer konkrete redskaber, som I kan bruge i hverdagen. Vi ser på, hvordan I sammen kan møde jeres barns behov – med både empati og klare rammer – uanset om barnet er lille, skolealder eller teenager.

Forældrerollen handler ikke om perfektion, men om at stå trygt og tydeligt som voksne – og om at kunne samarbejde om det, der betyder mest. Gennem forløbet opnår I større fælles retning, mindsker konflikter og skaber et sundere fundament for relationen mellem jer og jeres barn.

trygt terapi rum

Trygt rum

Hos mig finder I et trygt og tillidsfuldt rum, som er afgørende for et godt forløb i forældreterapi. Jeg skaber en rolig og respektfuld ramme, hvor der er plads til jer begge, og hvor vi kan arbejde med det, der opleves svært i jeres samarbejde som forældre.

Jeg tilbyder et lyst og hyggeligt terapirum, som danner rammen for vores samtaler. Er vejret godt, og ønsker I en udendørs session, er der mulighed for fordybelse i haven, som både rummer fiskedam og høns – et sted, der indbyder til ro, refleksion og nærvær.

Kontakt mig

Ring eller skriv en SMS.
Jeg ser frem til at høre fra dig!

Anne Brock Rasmussen
Egevej 35
Vemmedrup
4632 Bjæverskov

Anne